Forside>KØBENHAVN>København den 26. januar

Offentligt debatmøde i anledning af Auschwitz-dag 2010 


 
Organisationen Humanity in Action afholdte et offentligt debatmøde i anledning af Auschwitz-dag 2010. Den danske mindedag for Holocaust og andre folkedrab har til formål at skabe debat i samfundet om, hvordan vi bekæmper minoritetsforfølgelse og folkedrab. På mødet blev der derfor diskuteret, hvorfor vi har en international mindedag og hvordan vi bedst bruger denne dag til at debattere nutidens store udfordringer i det danske samfund.

Årets officielle tema for Auschwitz Dagen var ”Farlige Forestillinger”, og der blev derfor sat fokus på den xenofobi og de fordomme og myter, der bidrager til at minoriteter i det danske samfund også i dag føler sig forfulgte, marginaliserede og ekskluderede. Journalist og redaktør Anders Jerichow var ordstyrer og sammen med fire gæster dykkede han ned i de udfordringer som vi står overfor, og diskuterede relevansen af historien for at finde løsninger i dag.
 
13.00-15.00: Oplæg og debat med:
  • Tidl. Ambassadør Tyge Lehmann: ”En international Holocaust Mindedag – Hvorfor først i år 2000?”
  • Seniorforsker Sofie Lene Bak: ”Ny Holocaust forskning i Danmark; fokus på mennesker frem for begivenheder”
  • Medlem af Folketinget Yildiz Akdogan ”En politikers udfordringer – minoritetsbeskyttelse i dag”
  • Formand for Mosaisk Trossamfund Finn Schwarz: ”Det Jødiske samfund i Danmark i dag og den nye antisemitisme”

15.00-16.00: Anne Frank Vandreudstillingen introduceres af gymnasielærer Otto Rühl, og kan besøges med skolelever og studerende som rundvisere.
 
TID: Tirsdag den 26. januar kl. 13.00-16.00
STED: Store Sal, Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Tilmelding: senest mandag den 25. januar kl. 12.00 til u.bisgaard@humanityinaction.org
 
Humanity In Action (HIA) Humanity In Action er i dag et internationalt transatlantisk netværk af mennesker engageret i menneskerettigheder og minoritetsbeskyttelse. Netværket er interdisciplinært og tæller fagfolk, eksperter, journalister, studerende og politikere af alle professionelle baggrunde. HIA er et apolitisk netværk, der samarbejder på tværs af politiske partier og organisationer med det formål at sætte menneskerettigheder og minoriteters vilkår på dagsordenen i det danske samfund.