  |
|
 |
 |
 |
|
Auschwitz-dag 2010
Program i Aabenrå den 19. januar 2010
Dansk Institut for Internationale Studier, Holocaust og Folkedrab afholdte den 19. januar en tværfaglig temadag om folkedrab. Arrangementet fandt sted på International Business College i Aabenraa, hvor 180 elever fra ungdomsuddannelserne i området deltog i temadagen.
De i alt otte temadage støttes af Undervisningsministeriet og blev afholdt landet over i forbindelse med den officielle mærkedag for Holocaust og andre folkedrab Auschwitz-dag den 27. januar. Det fælles tema for Auschwitz-dag 2010 var ”Farlige forestillinger”, og dagene handlede derfor bl.a. om, hvordan forestillinger om andre kan lede til folkedrab, hvem der har ansvaret for at fjendebilleder ikke bliver farlige, og hvordan man kan forhindre, at farlige forestillinger udvikler sig til folkedrab.
Sted IBC International Business College, Aabenraa Dronning Margrethes Vej 6-12 6200 Aabenraa Indgang Nord.
Program for temadagen - 09.30-09.45 Velkomst
- 09.45-10.30 Gæstetaler: Sasha Zilic
- 10.30-10.40 Praktiske oplysninger
- 10.50-12.10 Workshops
- 12.10-13.00 Frokost
- 13.10-14.30 Workshops
- 14.30-14.50 Afslutning
Gæstetaler: Sasha Zilic Sasha Zilic flygtede i 1992 med sin familie fra krigen i Bosnien. Familien kom først til en flygtningelejr i Serbien, men da det blev opdaget, at Sashas far er bosnisk muslim, mens hendes mor er bosnisk serber, blev de tvunget til at flygte igen. Denne gang flygtede familien til Danmark og boede i 7 forskellige flygtningelejre. Men de fjendebilleder og det had, Sasha var flygtet fra, fulgte med til de danske lejre. Også i andre dele af det danske samfund har Sasha oplevet at blive hængt ud for at være anderledes. Sasha vil på temadagene fortælle om flugt og fjendebilleder, og om hvordan de forestillinger, der skabes under krig, ofte lever videre længe efter krigen. Workshops - Propaganda – starten på folkedrab?
- Farlige fællesskaber
- De stjålne generationer
- Du var min bedste ven, men nu skal du dø!
- Folkedrabets fotograf
- At være tysk – efter Holocaust
- I folkedrabets skygge
- De andre mænd er ikke mænd som os!
Deltagere Omkring 180 elever fra følgende ungdomsuddannelser: International Business College, Aabenraa International Business College, Sønderborg AP Møller skolen (Slesvig) Munkendam Gymnasium, Kolding |
|
|
 |
 |
|