Forside

Temadage for elever på ungdomsuddannelserne


DIIS, Holocaust og folkedrab afholder en række tværfaglige temadage for elever på ungdomsuddannelserne i forbindelse den årlige Auschwitz-dag den 27. januar. På temadagene deltager eleverne i workshops, der handler om folkedrab og redning.

Eleverne vil i forskellige workshops blive stillet overfor dilemmaer og problemstillinger, der belyser temaet fra forskellige vinkler. Workshoppene tager udgangspunkt i en række af historiens folkedrab; Holocaust, Cambodia, Bosnien, Rwanda og Darfur, og eleverne skal diskutere emner som fx pligt og ansvar i det internationale samfund, krigstraumer samt brug og misbrug af historien.

Temadagene afholdes i 2010 på følgende datoer
Den 19. januar  Aabenraa
Den 20. januar  Esbjerg
Den 21. januar  Århus
Den 22. januar  Aalborg
Den 25. januar  Roskilde 
Den 26. januar  Odense
Den 27. januar  København
Den 28. januar  København II
Den 29. januar  København-City   OBS!  Forbeholdt City-gymnasierne 

Program for temadagen
09.30-09.40 Velkomst
09.45-10.30 Gæstetaler
10.30-10.40 Praktiske oplysninger
10.50-12.10 Workshop I
12.10-13.00 Frokost
13.10-14.50 Workshop II