FORMÅLET MED AUSCHWITZ-DAG
Af Per Stig Møller, udenrigsminister
Teksten stammer fra 27-1 programfolderen til Auschwitz-dag 2003, København 2003, p. 22-24.
På Stockholm-konferencen om Holocaust i januar 2000 vedtog stats- og regeringsledere fra 47 lande en højtidelig erklæring, hvori landene bl.a. opfordres til at fremme undervisningen i Holocaust og til at holde erindringen om Holocaust i live, herunder ved en årlig mindedag for Holocaust i deres lande.
Flere europæiske lande har de seneste år indført en national mindedag, hvor man mindes ofrene for folkedrab, og hvor der fokuseres på de etniske og politiske udfordringer, som vor tids folkedrab og politiske massemord stiller os over for. Undervisningsministrene fra Europarådets medlemslande har senest den 18. oktober 2002 vedtaget at indføre en årlig mindedag for Holocaust og til forhindring af forbrydelser mod menneskeheden.
Fra 2003 vil 27. januar også i Danmark blive markeret som minde- og mærkedag for ofrene for Holocaust og andre folkedrab, som f.eks. i Cambodja, Rwanda og Bosnien. Det er blevet vedtaget, at dagen skal benævnes Auschwitz-dag.
27. januar markerer dagen, hvor koncentrationslejren i den lille polske by Auschwitz blev befriet. Auschwitz kan imidlertid i dag ses som et centralt symbol på de unævnelige lidelser, som racistiske ideologier og totalitære regimers overgreb kan føre til.
Holocaust var en tragisk og skelsættende begivenhed i det 20. århundrede, en krise for den europæiske civilisation og for menneskeheden som helhed. Skønt tragedien især ramte det jødiske folk, blev mange andre grupper ofre, og tragedien har sat sig spor overalt i verden.
Efterhånden som de personlige bånd til og minder om perioden udviskes, er det vigtigt, at vi sikrer, at de uhyrlige forbrydelser, der blev begået under Holocaust og andre folkedrab, aldrig glemmes eller gentages, hverken her eller i andre dele af verden.
Den foruroligende gentagelse af menneskelige tragedier i vor tid forårsaget af borgerkrige, etniske udrensninger, forfølgelser af religiøse, sociale eller politiske grunde bekræfter, at der til stadighed er behov for årvågenhed over for tendenser i vores samfund, der fremmer racisme, antisemitisme og fremmedfrygt, og, som historien har vist, i sidste instans kan føre til folkedrab.
Med udgangspunkt i Auschwitz-dagen er det derfor hensigten i et bredt anlagt samarbejde mellem berørte myndigheder og organisationer at fremme undervisning og formidle oplysning om Holocaust og folkedrab i skolerne, gymnasierne og de højere læreanstalter og i forbindelse med den almindelige folkeoplysning.
Med Auschwitz-dagen vil vi således:
- mindes ofrene for Holocaust og andre folkedrab og støtte de overlevende, som stadig lider under følgerne heraf;
- søge at sikre, at mindet om Holocaust og andre folkedrab bevares for de kommende generationer som en advarsel om, at de uhyrlige forbrydelser, der blev begået, aldrig må gentages, hverken i Europa eller andre steder i verden;
- reflektere over den lære, der kan drages af Holocaust og andre folkedrab, som middel til at forstå og imødegå lignende hændelser i fremtiden som spørgsmål af grundlæggende betydning for hele menneskeheden;
- fremme undervisning i Holocaust og folkedrab i skolerne og andre uddannelsesinstitutioner. Uddannelse skal motivere eleverne til at tage personligt ansvar og fremme demokrati, menneskerettigheder og tolerance;
- arbejde for et demokratisk og tolerant samfund uden skæmmende fordomme og racisme;
- sammen med andre europæiske lande og det internationale samfund i øvrigt arbejde for fred, retfærdighed og fællesskab mellem alle nationer;
- slutte op om den Internationale Straffedomstol som banebrydende institution i udviklingen af det internationale retssamfund med henblik på at sikre effektiv retsforfølgning af personer, der gør sig skyldige i folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Per Stig Møller, udenrigsminister |
|
