 |
Tema 2009: Redningens mange ansigter
13.-22. januar 2009 deltog elever og lærere fra landets ungdomsuddannelser i tværfaglige temadage om folkedrab, arrangeret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier. I år var temaet “Redningens mange ansigter”, og eleverne diskuterede spørgsmål og dilemmaer knyttet til redning fra folkedrab.
For syvende år i træk arrangerede Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier i samarbejde med Undervisningsministeriet tværfaglige temadage om folkedrab for landets ungdomsuddannelser i perioden op til |
|
Gymnasieelever på Københavns Universitet, januar 2009
©Anne Trap-Lind |
|
Hør eller genhør gæstetalerne fra årets temadage
Den officielle tekst om temaet ”Redningens mange ansigter”
|
Auschwitz-dagen den 27. januar.
Otte temadage og 2000 elever
I 2009 blev der afholdt otte temadage i syv danske byer: Aabenraa, Esbjerg, Århus, Ålborg, Odense, Roskilde og København. I København blev der afholdt en ekstra temadag, hvor danske og svenske elever blev undervist sammen. Omkring 100 svenske elever fra Malmø havde taget turen over sundet sammen med deres lærere for at deltage i i den dansk-svenske temadag.
Over 2000 elever og deres lærere havde tilmeldt sig undervisningsarrangementerne, som bød på oplæg fra gæstetalere og forskellige workshops – alle omhandlende årets tema: ”Redningens mange ansigter”. Dagen igennem blev der i oplæg og diskussioner sat fokus redning som fænomen. Det handlede om redning på godt og på ondt. Fokus var på både de gode historier om uselviske redningsmænd og -kvinder og taknemmelige overlevere. Men centralt var også de mørkere sider af redningshistorierne. For alting har en pris: Nogle, men ikke alle, bliver reddet. Og det at være blandt dem, der blev reddet – dem der overlevede – kan have store omkostninger for det enkelte menneske, for hele familier eller samfund. Dagen igennem blev aktørernes handlinger og valg sat i perspektiv, og redning var til debat: Hvorfor er det ikke alle mennesker i nød som bliver reddet – og hvis ansvar er det egentlig at redde mennesker i nød?
Gæstetalere
Temadagene blev indledt af en gæstetaler, som var inviteret til at fortælle om sine personlige oplevelser eller sit arbejde med at hjælpe mennesker i nød (den dansk-svenske temadag blev indledt med forevisningen af filmen ”The Danish Solution – The Rescue of the Jews in Denmark” om redningen af de danske jøder over til Sverige i oktober 1943). I år var fem gæstetalere med på temadagene:
- Jørgen Kieler, tidligere modstandsmand, fortalte sin personlige historie om, hvordan han som ung student under Besættelsen var aktiv i modstandsbevægelsen og med til at redde jøder til Sverige i efteråret 1943.
- Radmila Rajić Njue, flygtning fra Bosnien, berettede om, hvordan hun som 21-årig studerende i Sarajevo måtte flygte fra sit land til Danmark, da krigen i Bosnien brød ud i 1992.
- Arlette Andersen, Holocaust-overlevende, berettede om den tid, hun var fange i Auschwitz: Om hvordan hun levede og overlevede.
- Jens Wiindahl Pedersen, sygeplejerske, fortalte om dengang, han for Læger uden Grænser var udsendt til det folkedrabshærgede Darfur i Sudan.
- Salle Fischermann, overlevende fra Theresienstadt. Salle var 13 år gammel, da han i 1943 blev pågrebet af den tyske besættelsesmagt og sendt til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Han fortalte om, hvordan han overlevede Theresienstadt og kom hjem med de hvide busser.
På hver deres måde rejste de forskellige gæstetalere svære, men tankevækkende og aktuelle problemstillinger, som dannede et fælles udgangspunkt for elevernes deltagelse i de efterfølgende workshops. Efter den fælles introduktion gik eleverne i workshops for videre at diskutere temaet "Redningens mange ansigter"
Workshops
Der blev afholdt i alt 14 workshops med forskellige faglige vinkler, emner og cases. Eleverne stillet over for dilemmaer og problemstillinger, der belyste temaet på forskellig vis. Workshoppene tog udgangspunkt i en række af historiens folkedrab; Holocaust, Cambodja, Bosnien, Rwanda og Darfur, og eleverne diskuterede fx, hvis ansvar det er at gribe ind, når et folkedrab skal stoppes. I en anden workshop handlede det om, hvordan man som overlevende egentlig lever videre efter et folkedrab. Og en tredje satte følgende til debat: Hvilken tilværelse skal man tilbyde flygtninge, der netop er blevet reddet? Der var også fokus på etableringen af internationale straffetribunaler og på spørgsmål om, hvordan man opbygger et samfund efter folkedrab. Er det fx muligt at skabe forsoning blandt grupper, der tidligere bekrigede hinanden?
Tilbagemeldingerne fra både elever og lærere har været meget positive. Mange fremhævede formiddagens møde med en person, der havde haft redning tæt inde på livet – som havde set, hørt og oplevet, hvad redning fra folkedrab egentlig indebærer. Derudover nævntes det tværfaglige perspektiv, de problemorienterede diskussioner og det aktuelle emne som særlig gode aspekter af dagen.
|
|
Fakta fra 2009
I 2009 deltog omkring 2000 elever og 100 lærere på temadagene. Der blev afholdt temadage i syv større, danske byer.
Tema: "Redningens mange ansigter"
Temaet for 2009 var "Redningens mange ansigter" og handlede om de spørgsmål og dilemmaer, der knytter sig til redning fra folkedrab. Hvem er det, der redder og bliver reddet – og hvorfor er det ikke alle mennesker i nød, der bliver hjulpet? Hvad får almindelige mennesker til at sætte deres liv på spil for at hjælpe fremmede mennesker – og hvorfor kan det også være svært at blive reddet? Hvis man kan redde sig selv, men det sker på bekostning af andre – er det så ok? Og hos hvem ligger ansvaret egentlig for at redde mennesker fra folkedrab?
Workshops
Eleverne kunne vælge mellem 14 forskellige workshops, eksempelvis om ansvar & det internationale samfund, forsoning, flygtningepolitik, redningsmænd og overlevelse i nazistiske lejre.
Om temadagene udtaler elever:
”Jeg har fået et bedre billede af, hvor kompliceret virkeligheden er, og hvor mange interesser, der er på spil – hvorfor tænker de forskellige organisationer ikke på de mennesker, der dør i konflikterne?
”Vi er nået længere på den ene time her, end vi ellers ville.”
”Det har været fedt, at man som elev har været så meget involveret.”
|
|
|
|
|
|
|
|
