Folkedrabets århundrede

Den bevidste tilintetgørelse af etniske, religiøse og andre grupper af mennesker har været kendetegnende for menneskets historie i mange århundreder. Det var dog først med det tyvende århundrede – og de nazistiske forbrydelser – at denne uhyrlige praksis blev navngivet. Juristen Raphael Lemkin, der var flygtet fra det nazistisk besatte Polen, sammensatte i et værk fra 1944 det græske ord “genus”, som betyder race eller stamme, med det latinske ord “cide” – at dræbe. Således opstod begrebet “genocide”, folkedrab, for at henvise til forsøg på at dræbe eller på anden måde udslette medlemmer af en given gruppe.

Da Anden Verdenskrig endelig ophørte, arbejdede Lemkin hårdt for at få det nyetablerede FN til at erklære folkedrab en forbrydelse under international lov. Hans anstrengelser blev belønnet da FN den 9. december 1948 vedtog Konventionen om forebyggelse og straf for folkedrab. Folkedrabskonventionen kan ses som det internationale samfunds første store reaktion på Anden Verdenskrigs uhyrligheder. Efter en lang proces med debat og kompromissøgning defineres folkedrab i FN konventionen på følgende måde:

“I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan:

(a) at dræbe medlemmer af gruppen,
(b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
(c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
(d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen,
(e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.”

Selv om både Lemkins nye begreb og FN's folkedrabskonvention blev udformet på baggrund af grusomhederne i nazisternes Holocaust, er det vigtigt at indse at Holocaust hverken var det første eller det sidste folkedrab eller tilfælde af folkedrabslignende vold i det tyvende århundrede. For eksempel udryddede tyske kolonitropper i Sydvestafrika (det nuværende Namibia) i 1904 og 1905 næsten 80 procent af den oprindelige herero befolkning. I 1915, under Første Verdenskrig, var lederne af det Osmanniske Rige ansvarlige for nedslagtningen af mere end en million armeniere som levede i området. Senere, i Sovjetunionen, blev millioner af mennesker sultet eller arbejdet til døde, deporteret til Sibirien eller Centralasien, indespærret i GULAG-lejre eller direkte henrettede, som for eksempel de ca. 22.000 polske officerer som Stalin lod henrette bl.a. i Katyn.

Siden Anden Verdenskrig har folkedrabslignende vold plaget mange af verdens regioner. Fra 1975 til 1979 oprettede den kommunistiske Khmer Rouge-bevægelse et terrorregime i Cambodja, som kostede omkring 1,7 millioner mennesker livet. Senere i løbet af 1990'erne har folkedrabslignende vold hærget det tidligere Jugoslavien og Rwanda. I dag har løbende konflikter, som den i Tjetjenien, rejst beskyldninger om folkedrab.

Gennem det tyvende århundrede er så mange mennesker blevet dræbt af deres medmennesker, at man har kaldt det“folkedrabets århundrede”.

Eric Markusen, Holocaust og Folkedrabsstudier,
Institut for Internationale Studier