  |
|
 |
|
|
|
FORMÅLET MED AUSCHWITZ-DAG
Formålet med Auschwitz-dag er at mindes ofre for historiens folkedrab, at sikre erindring og viden om Holocaust samt at fremme opmærksomhed på, at folkedrab ikke blot er et overstået og mørkt kapitel i historiebøgerne.
Folkedrab og folkedrabslignende forbrydelser finder også sted i dag. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på mekanismer som racisme, udskillelse og dehumanisering, som i sidste ende kan være en medvirkende faktor til folkedrab.
En vigtig del af Auschwitz-dagens formål er at fremme viden om Holocaust og andre folkedrab – såvel hos den unge generation som i den brede offentlighed. Derfor markeres Auschwitz-dagen både i skoler og via almindelig folkeoplysning. Tanken er, at dagen i bred forstand skal sætte folkedrab på dagsordenen og anspore til debat om nogle af de etiske, samfundsmæssige og politiske udfordringer, som folkedrab og lignende forbrydelser stiller os overfor.
Auschwitz-dag i Danmark er etableret på baggrund af Stockholms Internationale Forum om Holocaust i januar 2000. Her vedtog stats- og regeringsledere fra 47 lande en erklæring, hvori landene tilsluttede sig at fremme forskning og undervisning om Holocaust. Formålet med vedtagelsen var at sikre erindringen om Holocaust for eftertiden. Dette skulle bl.a. gøres gennem en årlig mindedag for Holocaust i de enkelte lande.
I Danmark besluttede regeringen i 2001, at den danske mindedag skulle omhandle både Holocaust og andre folkedrab. Ligeledes blev det besluttet, at dagen skulle have navnet Auschwitz-dag og ligge den 27. januar. Den 27. januar er årsdagen for befrielsen af kz- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. Med valget af navnet ønskede man at signalere, at udgangspunktet for dagen er Holocaust, men at Auschwitz samtidig må ses som et symbol af universel betydning. Dermed omhandler den danske Auschwitz-dag både Holocaust og andre folkedrab. Også FN og en lang række lande markerer den 27. januar for at signalere, at vi ikke må glemme Holocaust – eller historiens andre folkedrab.
På den måde indskriver rammerne omkring Auschwitz-dag sig i det internationale samarbejde, der siden 1945 har arbejdet for at modvirke og forebygge, at forbrydelser som Holocaust vil kunne ske igen. Denne målsætning blev formuleret allerede i 1945 med oprettelsen af De Forenede Nationer (FN) og medvirkede til vedtagelsen af FN’s Folkedrabskonvention i 1948.
Historien har dog vist, at målsætningen ikke er blevet indfriet; overalt i verden er der siden fundet folkedrab og masseudryddelser sted. Derfor er markeringen af Auschwitz-dagen ikke kun af historisk karakter – den sætter fokus på vedvarende og aktuelle forbrydelser verden over.
Formålet med Auschwitz-dag er dermed at: - Mindes ofrene for Holocaust og andre folkedrab og støtte de overlevende, som stadig lider under følgerne heraf
- Søge at sikre, at mindet om Holocaust og andre folkedrab bevares for de kommende generationer som en advarsel om, at de uhyrlige forbrydelser, der blev begået, aldrig må gentages - hverken i Europa eller andre steder i verden
- Reflektere over den lære, der kan drages af Holocaust og andre folkedrab, som middel til at forstå og imødegå lignende hændelser i fremtiden, som spørgsmål af grundlæggende betydning for hele menneskeheden
- Fremme undervisning i Holocaust og folkedrab i skolerne og andre uddannelsesinstitutioner, idet uddannelse skal motivere eleverne til at tage personligt ansvar og fremme demokrati, menneskerettigheder og tolerance
- Arbejde for et demokratisk og tolerant samfund uden skæmmende fordomme og racisme
- Sammen med andre europæiske lande og det internationale samfund i øvrigt arbejde for fred, retfærdighed og fællesskab mellem alle nationer
|
|
|
|
|
|
