tværfaglige temadage om folkedrab for landets ungdomsuddannelser i perioden op til Auschwitz-dagen den 27. januar.

I 2007 blev der afholdt otte temadage i syv danske byer: Aabenraa, Vejle, Århus, Ålborg, Odense, Roskilde og København. Igen i år havde to arrangementer særlig karakter: I Aabenraa deltog tyske elever fra grænseområdet, og i København havde omkring 100 svenske elever fra Malmø taget turen over sundet for at være med til temadagen.

Omkring 2000 elever og deres lærere havde tilmeldt sig undervisningsarrangementerne, som bød på oplæg fra gæstetalere og forskellige workshops – alle omhandlende temaet for 2007 Før folkedrab – hvordan kan det ske? I oplæg og diskussioner blev der i løbet af dagen sat fokus på de processer og mekanismer, som karakteriserer et samfund før et folkedrab. Hvordan udvikler en situation sig til folkedrab, og hvad kan man gøre for at forhindre, at det kommer så vidt?

Alle temadage blev indledt af en gæstetaler, som var inviteret til at fortælle om sit arbejde eller sine personlige oplevelser med tiden før et folkedrab. I år var fem gæstetalere med på temadagene:

Jørgen Kühl, tidligere direktør for Institut for Grænseregionsforskning ved Sydddansk Universitet, fortalte om forholdet mellem nationale mindretal og flertal før folkedrab.
Damir Balalic, integrationsmedarbejder i Vollsmose, delte sin personlige beretning om årene op til krigsudbruddet i Eksjugoslavien med eleverne.
Karsten Fledelius, lektor ved Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, holdt oplæg om medier og propaganda på Balkan.
Hans Goldstein, overlevende fra Holocaust, berettede om sin opvækst som jøde i Østrig, den tiltagende antisemitisme i landet og om Krystalnatten, som han oplevede i Wien.
Slutteligt holdt Morten Kjærum, direktør for Institut for Menneskerettigheder, et oplæg om, hvordan udbredelsen af menneskerettighederne kan medvirke til at forebygge folkedrab.

På hver deres måde rejste de forskellige gæstetalere interessante og relevante problemstillinger, som dannede et fælles udgangspunkt for elevernes deltagelse i de efterfølgende workshops.

Efter den fælles introduktion gik eleverne i workshops for at diskutere problemstillinger og spørgsmål knyttet til temaet Før folkedrab – hvordan kan det ske? Der blev afholdt 14 workshops med forskellige faglige vinkler, emner og cases. Elevere diskuterede blandt andet om demokrati er en garanti mod folkedrab, her med udgangspunkt i Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. I en anden workshop var Danmarks restriktive flygtningepolitik over for jøder i 1930´erne til debat. Et tredje sted var emnet mediernes rolle – og ansvar – når en situation udvikler sig til et folkedrab, som den fx gjorde i Rwanda i 1994.

Andre emner var fjendebilleder i Cambodja, propaganda på Balkan, racehygiejne i det nazistiske Tyskland, nationalisme som politisk redskab i tiden før folkedrabet på armenierne samt det internationale samfunds manglende evne til at forhindre folkedrab som det igangværende i Darfur.

Tilbagemeldingerne fra både elever og lærere har været meget positive. Det er særligt det tværfaglige perspektiv, de problemorienterede diskussioner og det aktuelle emne, som er blevet fremhævet. Flere end fire ud af fem deltagere beskriver temadagene som ’gode’ eller ’rigtig gode’.

Fakta fra 2007
I 2007 deltog omkring 2000 elever og 100 lærere på temadagene. Der blev afholdt temadage i syv større, danske byer.

Temaet for 2006 var Før folkedrab – hvordan kan det ske?: Hvordan kan folkedrab overhovedet ske – og hvorfor lader vi det ske? Hvordan kan man forhindre folkedrab i at udvikle sig? Hvilke samfundsmæssige processer og mekanismer skal man være opmærksom på? Kan folkedrab ske hvor som helst – også i Danmark?

Eleverne kunne vælge mellem 14 forskellige workshops, eksempelvis om forebyggelse, propaganda, fjendebilleder, racehygiejne, Danmarks flygtningepolitik i 1930´erne, nationalisme og demokrati.

Om workshoppene udtaler elever:
”Jeg har aldrig tænkt på, at tankegangen for folkedrab har sin oprindelse et sted. Workshoppen gjorde mig klar over, hvad man bør være opmærksom på i fremtiden”.

”Jeg fik øjnene op for, hvor meget vi egentlig er påvirkede af film, medier, ja, af propaganda”.

”Det er lidt uhyggeligt, at historien gentager sig, og at man intet lærer af de forrige folkedrab”.

Flere end fire ud af fem elever beskriver temadagene som ’gode’ eller ’rigtig gode’.

Læs mere

Links

Undervisningsministeriets reportage fra temadagen i Århus:
http://www.uvm.dk/07/folkedrab.htm

Undervisningsministeriets reportage fra workshoppen ”Når medier slår ihjel”– om mediers magt og ansvar:
http://www.uvm.dk/07/ihjel.htm?menuid=6410

Undervisningsministeriets reportage fra workshoppen ”Racehygiejne – Når videnskab dræber” – om tankerne og teorierne bag racehygiejne i Tyskland – og Danmark i Mellemkrigstiden:
http://www.uvm.dk/07/race.htm?menuid=6410

Undervisningsministeriets reportage fra workshoppen ”Du skal hade din næste” – om kirken, næstekærlighed og det personlige ansvar:
http://www.uvm.dk/07/hade.htm?menuid=6410

Reportager fra artikler fra aviser og dagblade

Reportage fra temadagen i Vejle.
Vejle Amts Folkeblad (Fredericia Dagblad), 18.1.07, ”Vi må lære af fortidens folkedrab”, af Mette Eriksen.

Reportage fra temadagen i Roskilde.
Sjællandske Kalundborg, 24.1.07, ”Elever diskuterer folkedrab i verden”, af Christian G. Bitsch.

Reportage fra temadagen i København.
Berlingske Tidende, 25.1.07, ”Folkedrab – og hvad så?”, af Karl Kühlmann Selliken.

Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 56

1401 København K

tel: +45 32 69 87 87

fax: +32 69 88 00

folkedrab@diis.dk