  |
|
 |
 |
 |
|
AUSCHWITZ-DAG
Danmark officielle minde- og mærkedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab markeres hvert år den 27. januar. Auschwitz-dag sætter folkedrab på dagsordenen og åbner for en diskussion af de etiske og politiske udfordringer, som denne forbrydelse stiller både individer og hele samfund overfor.
Formålet med Auschwitz-dag er at fremme debat, formidling og undervisning om historiens og nutidens folkedrab. Tanken er, at vi via oplysning og diskussion kan lære af historien – en lære, der er afgørende for at forebygge fremtidige folkedrab.
Aktiviteter
Aktiviteterne og arrangementerne i forbindelse med Auschwitz-dag er et bredt anlagt samarbejde mellem ministerier, kommuner og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab. Disse aktiviteter falder i to kategorier: Offentlige arrangementer den 27. januar som finder sted i fem danske kommuner, og undervisningsaktiviteter for ungdomsuddannelserne og grundskolen som bliver afholdt landet over i forbindelse med Auschwitz-dag.
|
|
|
 |
 |
|