AUSCHWITZ-DAGEN

Hvert år d. 27. januar markerer Danmark Auschwitz-dag – den danske minde- og mærkedag for Holocaust og andre folkedrab. Auschwitz-dag sætter folkedrab på dagsordenen og åbner for en diskussion af bl.a. de etiske og politiske udfordringer, denne forbrydelse stiller såvel individer som hele samfund over for.

Auschwitz-dag har fået sit navn efter den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, som blev befriet af sovjetiske tropper den 27. januar 1945. I lejren myrdede nazisterne mere end 1 million jøder og over 100.000 polakker, sigøjnere, sovjetiske krigsfanger og andre. De blev dræbt ved gasning og henrettelser eller døde af sygdom, sult og udmattelse og af de umenneskelige forhold, der var dagligdag i Auschwitz. I dag står Auschwitz tilbage som åstedet for en historisk forbrydelse, folkedrabet på Europas jøder. Samtidig er Auschwitz også blevet symbol på de frygtelige lidelser og grusomheder, som racistiske ideologier og totalitære regimer kan forårsage.

Formålet med Auschwitz-dag er at fremme debat, formidling og undervisning om historiens og nutidens folkedrab. Tanken er, at vi via oplysning og diskussion kan lære af historien – en lære, der er afgørende for at forebygge fremtidige folkedrab.

Aktiviteterne og arrangementerne i forbindelse med Auschwitz-dag er et bredt anlagt samarbejde mellem ministerier, kommuner og Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Disse aktiviteter falder i to kategorier: Offentlige arrangementer d. 27. januar som finder sted i seks danske kommuner, og temadage for omkring 2000 elever på ungdomsuddannelserne, som bliver afholdt landet over i ugerne op til Auschwitz-dag