AUSCHWITZ-DAG

Hvert år den 27. januar markerer Danmark Auschwitz-dag – den officielle danske minde- og mærkedag for Holocaust og andre folkedrab. På denne dag mindes ofrene for historiens folkedrab. Samtidig sætter Auschwitz-dag folkedrab på dagsordenen og åbner for en diskussion af de etiske og politiske udfordringer, som forbrydelserne stiller os over for.

Formålet med Auschwitz-dag er at fremme debat, formidling og undervisning om historiens og nutidens folkedrab.

Når man beskæftiger sig med fortidens forbrydelser og prøver at forstå, hvorfor og hvordan folkedrab er blevet begået gennem tiderne, lærer man ikke kun om vigtige historiske begivenheder. Man får også indsigt i de mekanismer og tendenser i et samfund, der i værste fald kan udvikle sig til folkedrab – også i vores verden i dag. Ved fortsat at diskutere fortidens og nutidens folkedrab på Auschwitz-dag, mindes vi ofrene og husker os selv på, at ingen samfund er immune over for folkedrab. Opmærksomhed og oplysning kan ruste os til at se tegn på en negativ udvikling i vores eget samfund eller ude i verden – og forhåbentlig være med til at forebygge fremtidige folkedrab.

Auschwitz-dag den 27. januar

Auschwitz-dag blev vedtaget af den danske regering i 2002 efter den såkaldte Stockholm-konference i 2000, hvor ledere fra hele verden forpligtede sig til bl.a. at fremme ihukommelse og oplysning om Holocaust. Danmark etablerede Auschwitz-dag for at sætte fokus på Holocaust og historiens andre folkedrab. Ligesom mange andre landes mindedage markeres Auschwitz-dag den 27. januar – den dag i 1945, hvor sovjetiske tropper befriede kz- og udryddelseslejren Auschwitz. Dagen har fået navn efter denne lejr, fordi Auschwitz i dag både er åstedet for en historisk forbrydelse, folkedrabet på Europas jøder, og mere generelt opfattes som symbol på de frygtelige lidelser og grusomheder, som racistiske ideologier og totalitære regimer kan forårsage.

Tema

Auschwitz-dag har hvert år et nyt tema, der sætter fokus på et særligt aspekt eller problematik vedrørende folkedrab. Med de skiftende temaer sikrer man, at forskellige vinkler og emner bliver belyst, og at nye spørgsmål stilles fra år til år. I 2004 var temaet "Tilskuer eller beskytter?", i 2005 "Gerningsmænd", i 2006 "Efter folkedrab", i 2007 "Før folkedrab", i 2008 "På dette sted", i 2009 "Redningens mange ansigter", i 2010 "Farlige Forestillinger", og i 2011 er temaet "Kampen om erindringen".

Aktiviteter

Arrangementer og initiativer i forbindelse med Auschwitz-dagen tilrettelægges i et samarbejde mellem primært Undervisningsministeriet og DIIS, Holocaust og folkedrab. Aktiviteterne fordeler sig på to grene – arrangementer for den brede offentlighed og undervisningsaktiviteter.

En række danske kommuner afholder særlige arrangementer op til og på den 27. januar for at markere Auschwitz-dagen i deres område. Det kan eksempelvis være foredrag med overlevende fra folkedrab, udstillinger, filmforevisninger, koncerter og teaterforestillinger. Se eksempler på tidligere års kommunale arrangementer.

Eleverne på landets ungdomsuddannelser og grundskolen tilbydes foredrag, filmvisninger og museumsbesøg. Arrangementerne er for skoleklasser fra hele landet, der efter henvendelse fra deres lærer kan få besøg af en ekspert eller et vidne til folkedrab, få arrangeret en filmvisning eller besøge et museum. Læs mere om tilbudene her.

DIIS, Holocaust og folkedrab, tilbyder desuden en række tværfaglige undervisningstilbud til landets ungdomsuddannelser og de ældste klasser i grundskolen: undervisningsmaterialer, lærerkurser, film, seminarer mm. Der er fx udviklet tre undervisningswebsider www.folkedrab.dk, www.holocaust.dk, www.theresienstadt.dk, der primært henvender sig til ungdomsuddannelserne, men også kan benyttes af, eller har sektioner for, grundskolen.